Søren Reiff – De 5 Musikdage 2020

 

Søren Reiff

1d – Guitar – begyndere

Vi skal kigge på alt det basiske. Lige fra arbejdsstillinger, teknikker fingerstillinger, til akkorder og skalaer i deres simpleste udgaver. Fordi de akkorder vi kigger på er enkle og overskuelige vil vi også arbejde med tilgange til at kunne spille dem over hele gribebrættet. Det giver gode muligheder når du sidder med flere guitarister som skal spille samtidigt.

Vi skal også kigge på rytmik, og hvordan bevidsthed om det, giver muligheder og plads til alle, når der er mange i gruppen. Derudover vil vi arbejde med Pentaton skalaen. Både til brug i bandsammenhæng og til solospil og improvisation. Igen starter vi meget enkelt.

Du får værktøjer der på 15-30 minutter giver alle der bare har spillet en lille bitte smule guitar tidligere, mulighed for at improvisere og spille solo, selvom vedkommende aldrig har spillet solo før. Vi vil også arbejde med tilgangen til at finde på meningsfyldte og sjove figurer til alle, når I står med mange guitarister. Derudover glæder jeg mig til at høre hvad du ville synes er relevant vi kigger på, i forhold til din dagligdag med guitaren.

2d – Guitar – øvede

Vi skal arbejde både med rytmeguitar og solospil. Vi arbejde med akkorder og arrangement af guitar roller. Tilgange og værktøjer, så der er plads til mange guitarister spiller samtidigt, uden det roder og mudrer. Så skal vi kigge på solospil og improvisation. Værktøjer og arbejdsmåder der hurtigt vil åbne for kreativiteten og som med enkle redskaber vil udvikle dit solospil, så du føler du spiller nye ting, rykker dig.

Kort sagt det vil give dig masser af ideer til hvad du skal øve fremover, og hvordan du skal øve det, for at få størst udbytte af din tid. Vi vil også kigge på lyd, rytmik, samspil, teknikker – ja alt er i princippet muligt og jeg kan tilpasse indholdet rigtig meget til gruppens ønsker.

3d – Komposition, sangskrivning, musikproduktion i den digitale hverdag

Vi vil kigge på forskellige tilgange til at komponere og lave musik på – og hvordan numre/sange skrevet på forskellige platforme (akustisk guitar vs iPad) får forskellige styrker/ udfordringer. Vi vil kigge på den moderne musikproduktion, hvor begynder man, de forskellige faser og værktøjer. Vi vil arbejde med forskellige tilgange til at opsøge inspiration og få skrevet musik. Og så skal vi lege med nogle af de utrolige værktøjer der er udviklet, og som giver os masser af muligheder, så vi relativt hurtigt kan lave musik der lyder som den moderne musik vi kan høre i radion.

Det bliver super hyggeligt – det kan også bliver dejlig nørdet, hvis der lyst til det. Der er god mulighed for at retningsbestemme forløbet udervejs med de emner som er mest relevante for gruppen.

4d – Soul/Funk samspil

Vi vil spille numre der enten giver os lyst til at danse eller gynge godt med hovederne. Det gode groove, fokus på “time”, samspil, dynamik. Det kan være noget af den nyere RnB og soul eller det kan være mere klassiske funky hits.

Navne jeg lige forbinder med stilen er Prince, Stevie Wonder, Erykah Badu, Joss Stone, Lalah Hathaway, Beyonce.

© 2015 Sofarider Inc. All rights reserved. WordPress theme by Dameer DJ.